Grunden til at naboer bliver uvenner er oftest, at den ene generer den anden. Det kan være i form af støj. Det kan også være, fordi noget på den ene nabos ejendom generer den anden. Fx skinnende tegl på taget, som blænder for udsyn. Eller et stort træ, der kaster skygge ind over naboens have og terrasse. En anden af grundene til at naboer bliver uvenner, er uenigheder om, hvor skellet imellem deres ejendomme skal ligge. I mange tilfælde handler det om, at den ene nabo har flyttet skellet fra sin ejendom ind på ejendom, som endnu ikke var udstykket til ny beboelse.
Planlovens §35
Den slags uenigheder forekommer ofte i landzoner, hvor kommunen ifølge lokalplanen har givet tilladelse til at jord udstykkes til grunde til bebyggelse af nye boliger. Ifølge planlovens 35 kan en kommune nemlig godt gøre det. Uenigheden opstår, fordi den ’nye’ grundejer opdager, at landmanden flyttede skellet fra sin ejendom ud på ’offentligt eje’. Den nye grundejers ejendom er derfor ikke rigtigt opmålt ifølge lokalplanen.
Der skal derfor foretages en skelforretning, hvor der skal ske en skelfastlæggelse. Dette vil en landinspektør tage sig af. Han vil granske kort, tinglysningspapirer mv. I nogle tilfælde vil han opdage, at landmanden har flyttet skellet i god tro. Og er det sket for rigtigt mange år siden – mere end 20 år – så har landmanden ret til at søge om hævd på den jord, som han har inddraget som sin ejendom. Hævd kan kun opnås efter 20 år, hvor den ’ulovligt’ inddragede jord er blevet brugt og har dannet indkomstgrundlag for landmanden. I alle andre tilfælde kan landmanden ikke opnå hævd. Men i dette tilfælde, hvor kommunens lokalplan var baseret på ukorrekt information om, hvor skelgrænserne skal ligge, kan der dog gives dispensation.
En specialiseret advokat
Det er dog landmandens ansvar at få en skelforretning sat i gang. Det kan være en ret kompliceret proces og landmanden vil gøre klogt i at få en god skelforretning advokat til at hjælpe sig. Ikke kun med skelfastlæggelsen. Også med en eventuel indsigelse over lokalplanen, der faktisk inddrager noget af hans indkomstgrundlag – jorden. Og i sidste ende, så har landmænd sjældent tid til at beskæftige sig med korrespondance og analyser af lokalplanen. Der er nok at gøre med at dyrke jorden, passe dyrene og få hverdagen til at hænge sammen. Landbrug er jo ikke kun et spørgsmål om, at planter mirakuløst vælter op efter såningen. Det er et spørgsmål om at passe og pleje. Kravene til miljørigtig anvendelse af foder og gødningsmidler mv. er jo også blevet meget større.
Fra grundejerens synspunkt
Set fra den nye grundejers side er det også en god idé, at han eller hun finder sig en god skelforretning advokat, så han kan få hele den ejendom, som han fremover skal betale ejendomsskat for. Eller få nedsat ejendomsskatten! Der skal nye tinglysningspapirer til. Skellet skal fastlægges og indberettes, så matrikelkortene kan blive opdateret og fremtidige lokalplaner kan blive korrekte. Som du sikkert forstår, er der mange elementer at tage med i overvejelserne, når du køber et stykke land. Skal du ind i en proces med skelforretning? Kan du stole på lokalplanen?
Leave a Reply