
Traditionen tro plejer vi hvert år at holde mindst en uges sommerferie sammen med vores nærmeste familie. Så er der rigtig tid til at slappe af sammen og nyde at have god tid i hinandens selskab.
Det er efterhånden også blevet en tradition, at vi lejer et stort luksus sommerhus sammen. Sådan et med stor swimmingpool og masser af plads til os alle sammen. Så går tiden med at bade i poolen, tage på ture i området og ellers bare at slappe af og lade ”batterierne” op.
Sådan en sommerferie er noget vi alle nyder – både børn og voksne. Og der er absolut ingen af os, som vil undvære den årlige sommerhustur.
Et brætspil er godt at hygge med
Et brætspil er godt at have med og hygge sammen om, når det bliver aften. Eller, hvis vejret skulle vise sig fra sin mindre gode side, så man helst holder sig inden døre.
Et af de brætspil vi typisk kaster os over er det vidensbaserede spil Bezzerwizzer, i den familiebaserede udgave, så alle kan være med.
En anden tradition omkring brætspillene er, at vi har besluttet os for, at vi skal prøve ét nyt brætspil hvert år. Dem plejer vi er købe hos hyggeonkel.dk, som har et helt fantastisk udvalg at vælge i mellem. Her går man aldrig galt i byen, når man skal finde et nyt spil.
Masser af ture til havet
Vi plejer altid at leje et sommerhus, som ligger i nærheden af vandet. Så nyder vi at gå lange ture langs havet eller tage tæpper og frokost med til stranden, hvis vejret er godt. Vi samler muslingeskaller, flotte sten og hvad vi ellers kan finde af interessante ting. Ind i mellem er vi også heldige at finde et lille stykke rav, som vi kan tage med os hjem.
Hvis vejret er til det, hopper vi også gerne en tur i vandet – selv om det ind i mellem godt kan føles noget koldt sammenlignet med temperaturen i swimmingpoolen. Men ellers plejer vi også at tage nogle drager med, som vi kan sætte op. Det elsker både børn og voksne – specielt de mandlige voksne ser ud til at nyde det – næsten som om, at de selv var børn igen J
En tradition, som varer ved
Vores sommerferie tradition har efterhånden varet i næsten 10 år. Og jeg tror også, den varer de næste 10 år – mindst. Efterhånden skal vi dog nok til at leje mere end et hus. For som årene går vokser familien efterhånden som der kommer flere og flere til. Der kommer både flere børn og flere af de unge finder også kærester og begynder at stifte deres egen familie. Og som det går lige nu, ser det ud til at de også vil fortsætte med den årlige sommerhus tradition. Hvem ved, hvor det kan ende?

Leave a Reply