Det er typisk, hvert forår dumper der et brev ind fra de gode gamle dage, fra dengang jeg gik på Handelsskole det er i år nu 15 års jubilæum. Det er svært at forstå at der er gået så lang tid siden vi gik ud fra skolen af. Der er godt nok løbet meget vand under broen siden da.
Jeg synes generelt at det er meget sjovt at være med til disse gensynsfester, dog er det altid de samme mennesker man sidder og snakker med. Det er nogle personer jeg også ser til dagligt, så det at tage til gensynsfester er ikke bydende nødvendigt. Jeg tror på at man ser dem man gider at se, det er klart at der er nogle man ikke gider at se længere fra de gode gamle dage.
Jeg nævner ikke navne, men typer. Kender i ikke det – der er altid en eller flere fra sådan en gammel klasse der tror han er guds gave til at fortælle andre hvilken fantastisk karriere han har fået og at hans valg er de rigtige. Mit standard svar er så, ja du er sørme dygtig, stress og forhøjet blodtryk, ingen familie og børn – så hvad har du EGENTLIGT opnået?
Der er vel ingen grund til at sige at det ikke altid falder i god jord. Så er der også dem der har fundet den endegyldige sandhed omkring velvære og kost. De er selvproklamerede sundhedsspecialister og ser gerne at vi alle følger deres slankekur således vi også kan nå det forjættede land, der flyder med mælk og honning. Der hvor religiøse evangelister har deres bibel har disse mennesker deres kostplan som de meget gerne stopper ned i halsen på dig.
Leave a Reply