Der var en masse ballade her for nogle år siden. Det havde noget at gøre med, at der var en gruppe mennesker, der udgav sig for at være elektrikere. De besøgte ældre enlige mennesker med det påskud, at de lige skulle tjekke nogle installationer i deres hjem. Når de så blev lukket ind, stjal de penge fra de ældre mennesker. I nogle tilfælde krævede de betaling for deres såkaldte ’service’. Det var en bande kriminelle, som politiet fik optrævlet. De havde nået at narre, jeg ved ikke hvor mange 100.000 kroner fra ældre mennesker. De blev naturligvis anklaget for bedrageri.
Beskikket advokat
Hver og en af bedragerne fik en beskikket advokat – det kan du læse om her https://forsvarsadvokat.com/beskikket-advokat/, som gjorde sit bedste for at formindske straffen, de fik. Jeg er overbevist om, at advokaterne gjorde, hvad de kunne. Og jeg beundrer dem, for at bedragerne fik lov til at gå på fri fod, og ikke skulle i fængsel.
Dygtig strafferetsadvokat
Samtidigt beundrer jeg også den strafferetsadvokat, som fik fremprovokeret den mildeste straf, fordi han må virkeligt have været i et dilemma: Hvordan kan man tale for, at en bedrager, der har snydt uvidende og ofte svage ældre, ikke skal straffes?
Jeg kan godt forestille mig, at der kan være mange forhold, der taler for, at en straf skal nedsættes. Men altså. Når, man bedrager ældre og svage mennesker, er man så ikke bare en kold og kynisk kriminel? I det tilfælde, jeg beskriver, har der været planlægning og tilrettelæggelse af, hvordan og hvorledes de ældre skulle snydes. Der har sikkert også været overvågning af de ældre. Hvordan kunne bedragerne lige vide, hvem de skulle ringe på hos? Og hvordan kunne de vide, at de ældre ofte havde kontanter liggende i deres hjem – og hvor? Er det ikke koldt og kynisk? Det synes jeg, at det er.
Hvis jeg var dommer
Og havde jeg været dommer, så tror jeg egentlig, at jeg ikke ville have hørt så godt efter, når forsvarsadvokaterne forklarede, hvorfor straffene skulle formildes. Men jeg kan jo sagtens sidde her og være fornærmet på mange ældre menneskers vegne. Bedrageriet gik jo ikke ud over mig. Jeg har bare fulgt med i historien via medierne. Og nej, jeg bliver aldrig forsvarsadvokat. Som jurastuderende ved jeg godt, at jeg måske bliver nødt til at agere forsvarsadvokat. Og jeg vil da gerne være den bedste. Men det vil bestemt ikke være min yndlingsopgave. Jeg har meget svært ved at skulle tage ordet for et menneske, der har gjort andre ondt. Måske er jeg følelsesladet. Måske egner jeg mig slet ikke til at være advokat. Ja, jeg tænker virkeligt meget på at droppe ud fra studiet. Måske skal jeg slet ikke være advokat. Måske vil jeg egne mig meget bedre til at blive økonom eller læge.
Jeg skal under alle omstændigheder holde en pause fra studierne. Jeg har aftalt at tage på rejse sammen med en kammerat, jeg har. Vi vil gerne være væk i 6 måneder. Den tid, som vi rejser i, kan jeg så også bruge til at overveje, om det virkeligt er advokat, jeg skal være. Jeg skal nok finde det rigtige svar.
Leave a Reply