Billigt USB lydkort

Der er godt gang i den. Nede i kælderen. Min søn og hans kammerater i bandet, de har lavet, øver sig. Det er sådan et band, der laver popmusik. De siger selv, at de ikke har intentioner om at blive et stort rockband. Nej, de vil bare ud og give koncerter til private fester. De vil more sig med deres musik. Og de vil underholde festglade mennesker. Egentlig synes jeg, at de er søde, når de siger sådan. De ved godt, at de ikke ryger igennem nåleøjet ind til The Hall of Fame. De kender deres begrænsninger, og de forsøger at få det bedste ud af det. Og jeg er glad for, at de har den holdning.

Nogle gange…

Også selvom det kan være irriterende hele tiden at skulle høre på det her keyboards effekter og døje med deres næsten overdrevne brug af røgmaskiner. Et øjeblik kommer der ekstra trommer på. Det næste arbejder de med ekkoeffekter, og jeg ved ikke, hvad. Det kan være lidt forstyrrende. Men pyt. De øver sig kun 3 gang om ugen. Det er den tid, de har. Og ja, min mand og jeg besluttede, at de gerne må bruge den ene halvdel af vores kælder som deres øve-rum eller studio. Så vi indrettede det med lydisolerende materialer, købte brugte højtalere og forstærkere til dem.Alt det fede grej, du ved.

Vi købte billigt USB lydkort

Vi købte forholdsvist billige USB-lydkort, så de kan indspille det, de laver direkte på deres computere. Vi forsøger nemlig at støtte min søn – og hans venner – så godt vi kan til at udforske deres interesse. Musik. Min søns venners forældre er meget taknemlig for alt det, vi gør for deres drenge. Og ja, vi bliver ofte inviteret over til dem til en drink, når de øver. De ved godt, at vi ofrer meget af vores eget liv, så de kan udfolde sig. Det er meget hyggeligt. Og rart at komme lidt væk fra lydene fra kælderen en almindelig torsdag aften.

Drengene er også klar over, at de har en unik mulighed for at kunne øve sig i fred. Deres måde at vise deres taknemlighed overfor os er at invitere os til de koncerter, som de nogle gange bliver hyret til at holde. De inviterer ikke kun os, men også deres egne forældre, så vi ligesom kan være vores eget lille selskab under festen. Sidste gang vi var til ’koncert’, var det til en 50-års fødselsdagsfest på en kro langt ude på landet.

Det var bare godt

Jeg siger dig. Der var gang i den fest. Ikke kun med taler og hjemmelavede sange. Også med dansen. Jeg var ikke klar over, at vi – danskere – er så glade for at danse. Vi – og de andre drenges forældre – dansede da også til festen. Det var sjovt. Og uforpligtende. Og vi forstyrrede slet ikke fødselarens gæster. Tværtimod. Vi lærte nogle af dem at kende lidt. Uheldigvis skete der et lille uheld, mens dansen var bedst: Et af de her USB-lydkort, der ligger i en af drengenes computer, gik ned. Bum. Sådan. Pludselig var der ikke lyd nok. Men her er det så, at vi heldigvis havde købt et USB-lydkort, som kunne plugges ind på få sekunder og festen kom i gang igen.