Nostalgiske LP plader

Jeg er en hund efter gamle LP plader – så er det sagt ligeud! Jeg har en samling på omkring 900 LP plader, og der er primært tale om 70’er rock og lignende – og så en stor samling af Bob Marley forresten. Og nej: Jeg vil ikke skille mig af med dem eller få dem lagt over på et andet medie. Jeg elsker at finde min USB pladespiller frem og så lytte til musikken med den særlige lyd, som kun en vinylplade kan frembringe. Og så er det altså hyggeligt at lægge en plade på, sætte pickup’en og så bare drømme sig væk.

Musik og lyd

For mig har det altid været sådan, at når jeg ikke lige lytter til live musik, skal lyden altså være i orden. Den skal være troværdig, ægte og som den er tænkt far studiet. Det kræver selvfølgelig et godt anlæg, gode højtalere og det rigtige lytterum. Og så altså det der med vinylpladerne, som er lidt en kæphest for mig.

Jeg går ret tit på diskotek også, for jeg kan godt lide at kigge på piger – især når de danser og lyset fra de fede lysshow kaster sære skygger. Og bare rolig, jeg er ikke en pervert eller sådan noget. Jeg kigger bare 😉 Men når musikken skal nydes i fulde drag, sker det hjemme i stuen, hvor alt er indrettet efter den perfekte lydoplevelse.

Jeg tror nok, at nogle kalder mig for en HiFi nørd, men det er jeg faktisk ikke. Jeg kan bare godt lide der er orden i sagerne, og at alt er så originalt som muligt. Derfor spiser jeg også kun rå mad (raw food), og jeg drikker kun vand. Jeg bruger heller ikke hverken shampoo eller sæbe overhovedet, for jeg mener, det er skadeligt for min hud. I øvrigt er jeg ungkarl af en eller anden mærkelig årsag, som jeg ikke helt kan greje. Kan du?

Disclaimer

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*