Voksdug er in igen

Kan det ikke være mere eller mindre ligegyldigt, hvad der er for et mønster på den voksdug, bemærkede min mand, da vi forleden dag sammen var på en mindre omgang shopping som forberedelse til den forestående ferie i vores sommerhus.

Vi var enige om, at vi trængte til en ny voksdug til spisebordet i sommerhuset, og som så mange mænd har min gemal det sådan, at han er nærmest fløjtende ligeglad med, hvordan sådan noget ser ud, bare det er praktisk i brug.

Men jeg er ikke ligeglad, så jeg ledte efter en voksdug fra Poul Pava – gerne fra serien, han kalder ”Hele verden mangler blomster”. Det fandt jeg også, og da jeg spurgte min mand om farvevalget, svarede han helt som ventet, at det skulle jeg afgøre. Det gjorde jeg så, og han protesterede heldigvis ikke, selv om det vist var forretningens dyreste voksdug.

Noget anderledes er det for min bedre halvdel, når det gælder køkkengrej, for han holder meget af at lave mad – ikke mindst ude i vores sommerhus, for så er der god tid til forberedelserne.

Derfor var han helt anderledes interesseret, da vi skulle finde en ny stegepande til sommerhuset. Den gamle har efterhånden kendt bedre dage, så vi havde besluttet at købe en ny. Han studerede isenkræmmerens udvalg af pander grundigt, og her betød funktionerne for de forskellige pander meget for ham.

Det endte med, at han valgte en Jamie Oliver stegepande med en rund markering i midten, så man kan se, når den er tilpas varm.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*